Nu har jeg gået og tænkt i et par dage og kan skrive lidt igen. Det må ikke opfattes sort det hele, for man prøver virkelig at lave en hyggelig jul. Der er bare ikke tid og stemning for fællesskab mere. Personalet har meget travlt, der er mindre på arbejde end på hverdage. Det er mest pårørende og frivillige, som tager sig af “julehyggen”. De ældre er mere urolige i julen..de er ensomme, kede af det og tænker på den jul der var engang, men har ingen at fortælle det til..der er heller ingen som har tid til at lytte. Der er så mange der skal hjælpes i seng, og ofte på en gang. Mange pårørende tager deres ældre hjem juleaften. De får dem hentet i en Taxa og kørt hjem igen i Taxa. Så er de ældre trætte og forvirrede af alle de nye indtryk. Mange er også våde og snavsede, fordi pårørende ikke har mulighed for at hjælpe ved toiletbesøg..de ældre kan heller ikke lide at bede om hjælpen. Det er ofte for svært mellem børn og børnebørn. For personale er det en naturlig ting, vi ved godt at gangbesværede skal hjælpes på toilet med jævne mellemrum. Familier ved det også, men har ikke så nemt ved det. Jeg kan sagtens forstå det og dømmer ingen. Det er nok også nemt for personale…fordi det ikke er deres egne ældre. Jeg ville have svært ved det, hos min egen far og mor. Så fra kl 21 -23 hjælpes de ældre i seng på samlebånd, der er ikke tid til at høre meget “julesnak”. Nattevagten har en hård julenat. Mange ældre kommer først hjem i hendes vagt og skal hjælpes i seng. Andre er urolige og har ondt i maven af al det fremmede mad. Dermed ekstra toiletbesøg. I dag er der mange vagter i ældreplejen, som arbejder..både inde på ældrecentret og ude i byen, det er helt normalt. 30-35 besøg på en vagt ( 8 timer) er hverdagskost. Det er med kørsel og diverse skriverier i sundhedsmapper..så næste vagt ved hvad der er sket. Og arbejdegiveren kan se man udfører sit arbejde. I dag skal alle dokumentere sit arbejde…ikke bare udføre det menneskeligt og godt. Dette er svært at skrive for mig, jeg holder en pause og tænker over resten af julen.
