hvorfor lavtlønnet?

Jeg tror at alle “omsorgsjob” er så dårligt betalt fordi: Det er ret nye erhverv..engang var det noget kvinder gjorde gratis. Det hørte med til familien at tage sig af børn, syge og gamle. Kvinderne var jo hjemme i huset og kunne passe det samtidig med hun lavede al det andet..sådan var det bare. De gamle der ikke havde familie eller penge, kom på “sognet” Eller fattiggården, datidens alderdomshjem. I mit arbejde blandt ældre mennesker, har de næsten allesammen haft gamle forældre eller svigerforældre boende, i begyndelsen af deres ægteskab. De havde små børn og ældre familiemedlemmer at passe på en gang. Det er mennesker på 80-100 år, der kan fortælle om det. Altså er betalt “omsorgsarbejde” ca. 50-60 år gammelt. Jeg ved ikke om det er helt rigtig..måske er der nogle der ved det. Selv kan jeg huske vi havde en “husmorafløser” da min mor var på hospitalet i ca. 1960. Min far siger at han selv måtte betale hende. var det en slags hjemmehjælper? Jeg kan også huske at man skulle gå til købmand m.m. for de ældre i opgangen og tage skraldespanden med ned. Det var noget alle børn skulle gøre..almindelig opdragelse..blev det kaldt.

There are no comments on this post.

Læg en kommentar