Jeg har gået og tænkt på. Gør alle de ting mennesker kan købe, hvis vi har penge, os til lykkeligere mennesker. Selv har jeg slidt mig “godt i stykker” for 120. kr i timer, ude i hjemmeplejen. Jeg mener bestemt ikke det er for mange penge. Jeg har arbejdet Jul, Påske og Pinse, dag, aften og nat siden jeg var 16 år. Samtidig med mit arbejde har jeg uddannet mig løbende, opfostret 3 børn, passet mit hjem så godt jeg kunne. Dette er ingen klagesang…kun lidt. Der er mange, som slet ikke vil arbejde for de penge, de griner af beløbet. Trods alt er det beløbet, mennesker tjener for at passe børn, ældre, syge, handicappede. Ellers kunne alle de andre jo ikke gå på deres højtlønnede arbejde og tjene til alle de ting, der kan købes i dag. Tænk hvis du selv skulle passe din bedstemor, barn, syge slægtninge?? De 120. kr i timen er efter mange års ansættelse..begynderlønnen er lige godt 100 kr i timen. Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker og er god til det. Bare ikke på de betingelser vi har i dag. Jeg kan ikke nå at hjælpe en meget gammel, svag, syg person med personlig hygiejne, tøj på, morgenmad, give medicin, rydde op, rede seng, tømme affaldsspand, tale pænt og ordentlig til personen, skrive i en mappe, hvad jeg har observeret på 30 minutter. Heller ikke at gøre rent og vaske tøj, hver anden uge på 45 minutter. Tænk hvor lang tid nogle bruger til at gøre sig “klar” om morgenen og de fleste kan da gøre det selv ikke? Slip hjemmehjælperne fri…giv dem noget mere tid, og nogle videre rammer..så skal i se hvad der sker med sygefravær og arbejdsglæde. Dem der arbejder med mennesker, er der menlig ikke for pengenes skyld, eller de gode arbejdstider. De er der fordi de kan lide det, men må ikke udføre deres arbejde tilfredsstillende mere…derfor bliver de syge.